Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Voel kirkegård i 2019

I 2019/2020 har menighedsrådet planer om at flytte materielgården, så der laves ny materielgård i østsiden af den store parkeringsplads ved Kirkegyden. Der nedlægges således et par parkeringspladser for at gøre plads. Til gengæld skabes der lidt mere plads til parkering ved præstegården, når den eksisterende materielgård flyttes.

Pladsen foran kirken er blevet færdig og vi håber, at det åbne udsyn til kirken og den lettere adgang ind til kirken er til glæde for kirkens brugere. 

Takster for Voel kirkegård

 

Her kan du se de gældende takster for Voel Kirkegård.

Jernkors på Voel Kirkegård

De to jernkors lidt syd for kirkens indgangsdør repræsenterer en kirkegårdskultur fra omkring den tid, Voel Kirke blev bygget.

Det er baggrunden for, at menighedsrådet har fundet, at de burde bevares og restaureres, også med loven af 22.5.1986, om registrering af bevaringsværdige gravminder, i tankerne. Restaureringen har Vangvedvænget Smede- og Maskinforretning stået for.

Men hvem var de mennesker, som korsene er rejst for?
De var ejere af Blakgården i Sminge. Chresten Ulrik Bartolin Bærentsen, og hans kone Ane Krestensen. C.U.B.B. var født i Voels første skole, Smedegade 1, den 11.12.1835 som søn af lærer Henrich Bærentsen, 52 år, og hustru i andet ægteskab Helene Chrestendatter, f. 6.2.1805 i Sminge som datter af Zidsel og Hans Christensen Blach, Blakgården i Sminge. C.U.B.B. overtog som 24 årig i 1859 Blakgården efter sine bedsteforældre. Ane Kristensen var fra Sminge, f. 12.10.1845. Kort tid efter hendes 18 års fødselsdag, blev de 20.11.1863 gift i Tvilum Kirke. I 1864 fik de en datter, men jeg har ikke kunnet spore hende efter 5 års alderen. Men 27.1.1869 fik de en datter døbt Lene eller Helene, hun og hendes mand Frederik Jensen overtog i 1889 Blakgården. Ane Kristensen døde 9.11.1878 kun 33 år gammel. C.U.B. Bærentsen døde 27.12.1887, 52 år gammel. C.U.B.B har i en tid vidst, at han led af en alvorlig sygdom, for i 1886 blev der i Blakgården tinglyst, at Sognefoged Søren Nielsen Hansen skulle være executor testamentii.