Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Præsten har ordet

De unge i kirken

Konfirmanderne er nu godt i gang med konfirmationsforberedelse, og det er en stor glæde at være sammen med de unge mennesker og høre deres bud på mange af livets store spørgsmål.

Et af de første emner var: Hvad skal jeg bruge mit liv til?

Det var umådeligt livsbekræftende at høre dem drøfte det med hinanden med både åbenhed og mod til at begrunde, hvad de hver især mente.

De svar, der var størst enighed om, var følgende fire i prioriteret rækkefølge:

at blive lykkelig,

at være et godt eksempel for andre,

at gøre verden lidt bedre

at blive rig

Man kan efter samvær med de unge konkludere, at de sætter sig nogle gode etiske mål i livet og også har gå-på-mod til at ønske sig lykke og rigdom. De har det hele med.

Når vi så taler om konfirmationen og deres forventninger til tiden op til, viser de samme mod og åbenhed og skriver blandt andet: Jeg glæder mig til at blive klogere på Bibelen, at lære, at vi skal passe på hinanden, at der sker noget sjovt en gang imellem,  at vi kommer ind i de voksnes rækker, at vi skal samle hele familien til konfirmationen.

Det er tankevækkende, at ordet gaver sjældent kommer op, når vi taler om, hvad de glæder sig til ved deres konfirmation. Det allervigtigste er, at familien samles til en fest.

I forløbet frem til deres konfirmation vil de have et par fælles oplevelser for alle konfirmander i pastoratet.

Først i det nye år skal alle konfirmander og nogle frivillige voksne på en byvandring i Aarhus, hvor hjemløse viser, hvordan verden ser ud fra deres perspektiv.

Her møder vi nogle af de mange, der er faldet gennem maskerne, og turen er både en hjertegribende fortælling om elendighed og et livsbekræftende billede på, at der ydes hjælp fra både kirker og de mange frivillige til dem, for hvem hver dag er en kamp.

For de unge er det en øjenåbner for, at man forbavsende hurtigt kan ende der, hvor man kun troede, det var de andres risiko at ende. Det er også en oplevelse af, at der bag det mest forhutlede ydre er et menneske, der bør behandles med respekt.

Det er en særlig glæde at se de mange unge til gudstjenesterne og få dem til at skrive kirkebønner. Da jeg bad dem skrive, hvad de gerne ville sige til Gud, var det tak, der fyldte det meste. Tak - for at det gik godt på den nye skole, for at mennesker i ens familie er sunde og raske, for at Gud er med hele livet igennem – både de gode og dårlige dage, som et par stykker skrev det.

Tænk, at unge mennesker kan tænke på Gud som den, der altid er med sit menneske.

Så behøver man næsten ikke at sige mere.

 

Samtale med præsten

Din sognepræst står altid til rådighed for en samtale, som kan foregå i præstegården eller i dit hjem.

Samtalen kan handle om hvad som helst, og man må aldrig tro, at man tager præstens tid, da det er en del af præstearbejdet at have samtaler med sognebørnene.

Vær dog opmærksom på, at præsten hverken er psykolog, læge eller socialrådgiver. Præsten prøver ikke at løse problemerne for folk, men at lytte og trøste. Præsten er et opmærksomt medmenneske med et kristent livssyn og har skærpet tavshedspligt, hvilket betyder, at det, man siger, ikke kommer videre.

En samtale med præsten kan blot være en samtale, men bøn eller en salme kan også få en plads i samtalen, ligesom hjemmealtergang er en mulighed.

Præsten tager også gerne på besøg, hvis der er opstået sygdom, eller hvis man bare synes, at det er længe siden, man har talt med præsten.