Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Præsten har ordet

Det har netop været jul - en tid, hvor vi med næsten neurotisk præcision gør de samme ting, vi altid har gjort. Det kan ikke være anderledes, for bliver det dét, risikerer vi at pille ved selve fundamentet
for julen, og det går ikke.

Dette stod helt klart for mig i december, da jeg lyttede til M.C Einars ”Det jul, det cool”, der beskriver danskernes forhold til julen, og det slog mig, at selvom sangen er 31 år gammel, er situationerne, der beskrives i sangen, stadig lige aktuelle. Det kommer stadig bagpå DSB, at det bliver koldt, og vi køber stadig u-landskalendere til den store guldmedalje.

Det fik mig til at tænke på, hvorfor ting, der gentager sig, nok kan være cirkulære, men stadig føles som om, vi opdager noget nyt ved dem hver gang. For selvom vi klager over det hvert år, bliver vi aldrig trætte af julen. Vi glædes lige meget hvert år ved samværet med vore kære, og de mange traditioner, der er knyttet hertil.

For kirken fortsætter det cirkulære, idet vi hvert år når til de samme helligdage, og nu efter jul begynder vi snart at bygge op til påsken. Men heller ikke her bliver det nogensinde monotont eller trivielt. Som præst er det en lige stor fornøjelse hvert eneste år at fejre påsken, kirkens største højtid, med menigheden, men hvorfor?

Fordi kristendommen netop ikke er cirkulær. Da kristendommen opstod, var det et brud med den tidsopfattelse, der havde været en del af den hellenistiske verden. Den hellenistiske tidsforståelse var nemlig markant anderledes end kristendommens, fordi den var cirkulær - årets gang var den evige tilbagekomst af naturens undere. Årene gik på den måde i ring, hvor et nyt år blot betød en ny begyndelse af et år, der indeholdt de samme ting som de andre år.

Kristendommen ændrede på denne opfattelse, fordi Messias nu var i centrum i form af Jesus, og tiden var nu lineær i stedet for cirkulær. Tiden gik ikke længere i ring, men var nu en del af Guds plan for det hele med en begyndelse og en slutning på det hele. Dette betyder dog ikke, at man i kristendommen blot skal sætte sig ned for at vente på, at det hele slutter – tværtimod. Livet skal leves i kærlighed til og respekt for hinanden samtidig med, at man bruger den gave, det talent, man har fået af Gud til at kunne udrette noget i livet – ”har du evnen, har du pligten”, som Mærsk sagde.

At være kristen er derfor heller ikke blot en trædemølle, hvor man gentager de samme traditioner hvert eneste år, for det er slet ikke det, jul, påske og pinse handler om. At fejre disse højtider giver nemlig anledning til at betragte sit liv, forholde sig til det budskab, de handler om, og tænke over, hvor man selv er i forhold til budskaberne.

På en af de sidste sider i Bibelen, udtaler Jesus ”Se, jeg gør alting nyt”. Sætningen handler ikke kun om Jesus, men også om os. For et levet liv er ikke bare en parentes i blandt alle de andre menneskeliv – ”Intet menneske er en gentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages”, skrev Martin Andersen Nexø, og hvor havde han ret. Når Jesus fortæller, at Han gør alting nyt, handler det derfor også om, at Han arbejder med os som de særlige mennesker, vi er. At Han er med i vores liv og er et spejl på, hvordan vi er som mennesker, og at Han tit og ofte holder dette spejl op for os. Derfor er der nyt at opdage hvert år i kirkens traditioner, for færdig med at arbejde med os selv som mennesker bliver vi aldrig. Og særligt i disse tider,
hvor selvhjælpsbøger er blevet en fast bestanddel af danskernes bogreoler, finder vi ingen bedre ”coach” end Jesus Kristus.

Samtale med præsten

Din sognepræst står altid til rådighed for en samtale, som kan foregå i præstegården eller i dit hjem.

Samtalen kan handle om hvad som helst, og man må aldrig tro, at man tager præstens tid, da det er en del af præstearbejdet at have samtaler med sognebørnene.

Vær dog opmærksom på, at præsten hverken er psykolog, læge eller socialrådgiver. Præsten prøver ikke at løse problemerne for folk, men at lytte og trøste. Præsten er et opmærksomt medmenneske med et kristent livssyn og har skærpet tavshedspligt, hvilket betyder, at det, man siger, ikke kommer videre.

En samtale med præsten kan blot være en samtale, men bøn eller en salme kan også få en plads i samtalen, ligesom hjemmealtergang er en mulighed.

Præsten tager også gerne på besøg, hvis der er opstået sygdom, eller hvis man bare synes, at det er længe siden, man har talt med præsten.